Bliv klogere på MyHomes

Tilmeld dig inspirationsaften

Velkommen til MH23 Comfort

Emma Kristensen, Communications Specialist

MH23 Comfort er en kollektion med fem nøje udvalgte lokationer i Europa. Sammen udgør de en sammensætning, der har vist sig at falde i mange ejeres smag, og som byder på variation og nye oplevelser året rundt.

Piemonte

I Piemonte leder vi efter et klassisk landsted i fredelige omgivelser, med særligt fokus på området mellem Alba og Acqui Terme.

Boligen skal have en smuk udsigt og ligge tæt på en landsby med en autentisk, lokal stemning. Samtidig skal der være kort køretur til de nødvendige indkøbsmuligheder, så man får den perfekte balance mellem stille landliv og hverdagens bekvemmeligheder.

Nedenfor kan du se billeder af et af vores eksisterende Comfort huse i Piemonte, så du kan få en idé om, hvad du kan forvente.

Der bliver god plads til hele familien, pool og dejlige udendørsarealer. Hver eneste detalje bliver nøje gennemtænkt.

Læs mere om, hvad Piemonte har at byde på.

Mallorca

På Mallorca leder vi efter en bolig i et attraktivt og fredeligt område af øen, væk fra larm og tæt trafik. Beliggenheden skal byde på en afslappet middelhavsstemning med nem adgang til havet og udeliv.

Boligen vil enten ligge i gåafstand til en strand eller have adgang til en attraktiv fælles pool.

Nedenfor kan du se billeder af en af vores eksisterende Comfort boliger på Mallorca.

Boligen vil have to soveværelser og to badeværelser og vil have sovepladser til mindst seks personer.

Læs mere om Mallorca.

Rom

Mange, der kender Rom, har deres egne yndlingskvarterer, men én ting er sikker – uanset hvor du bor, kan du træde ud ad hoveddøren og ind i nogle af verdens smukkeste omgivelser.

Vi leder efter en lejlighed med højt til loftet i et centralt kvarter i Rom, hvor du kan leve som en lokal og samtidig have kort til byens berømte pladser og seværdigheder.

Billederne viser en lignende Comfort lejlighed i Rom.

Lejligheden får sovepladser til seks personer, to soveværelser og helst to badeværelser. Den bliver renoveret med respekt for de oprindelige detaljer og indrettet efter de højeste standarder.

Læs mere om Rom.

Villefranche

Den Franske Riviera byder på den ene maleriske og hyggelige by efter den anden, alle med Sydfrankrigs ubesværede elegance.

I Villefranche leder vi efter en lejlighed med en attraktiv beliggenhed og en smuk udsigt over bugten og byen, samtidig med at der er kort til restauranter og caféer.

Lejligheden får altan eller terrasse og vil enten ligge i gåafstand til stranden eller have adgang til en fælles pool.

Nedenfor kan du se billeder af en af vores eksisterende Comfort boliger i Villefranche.

Lejligheden vil byde på sovepladser til seks personer, to soveværelser og et eller to badeværelser.

Læs mere om Villefranche.

Marbella

Med mere end 2.900 solskinstimer om året inviterer Marbella til stranddage, afslapning og livlige oplevelser med mad, musik og stemning.

I Marbella leder vi efter en lejlighed i Den Gyldne Trekant, området mellem Marbella, Benahavís og Estepona.

Lejligheden kan enten ligge tæt på kysten eller lidt inde i landet, hvor der ofte er en flot udsigt.

Billederne herunder viser en Comfort bolig i Marbella.

Boligen vil tilbyde sovepladser til seks personer med to soveværelser og to badeværelser.

Læs mere om Marbella.

Ønsker du at blive en del af MH23 Comfort?

Deltag på vores næste informationsmøde