Hør mere om MyHomes

Farvel til et turbulent år

Finn Christensen adm. direktør og stifter MyHomes
Finn Christensen, adm. direktør & stifter
Nytår i Villefrance-sur-mer

Vi tager afsked med et år, der hører til i kategorien turbulent og specielt. Både generelt i samfundet og hos os i MyHomes. Makroøkonomien pegede i sydgående retning og en ny virkelighed med højere energipriser, høj inflation og stigende renter indfandt sig. Blandt os danskere er drømmene om ferieboliger på attraktive adresser i Europa dog helt intakte, og således også interessen for vores koncept – selv syd for den danske grænse.

Vedvarende investeringslyst

Flere tusinde danskere investerer hvert år i ferieboliger i ind- og udland. Det gjorde de også i 2022, om end i et lidt lavere tempo. I MyHomes kan vi heldigvis konstatere, at vores delekoncept er populært, også når vi havner i svære tider. Jeg tænker, at det er fordi vi er spidsen af en strømpil, der peger i retning af langt mere deleøkonomi, bedre ressourceudnyttelse og bæredygtighed i byggeri og ejendomsdrift. Flere stiftede foreninger og nye lanceringer i løbet af året, er et udtryk for det.

Bæredygtighed indtager en central rolle

Ud over at have andre til at tage sig af alt det besværlige og tidskrævende, når man er ejer i MyHomes, tiltvinger vores koncept sig en mere og mere central rolle i den omstilling vi alle er fokuseret på, for at sikre bæredygtighed på den korte og i særdeleshed lange bane. At dele giver bare så god mening og udnytter ressourcer optimalt.

En rapport fra Gangsted for nylig slog fast, at ”overforbrug af bolig skal elimineres”. Vores koncept er i sig selv en farbar vej i den retning, og vi har i 2022 bl.a. iværksat udarbejdelsen af et klimaregnskab, for at kortlægge muligheder for at nedbringe af CO2 påvirkningen af vores arbejde, og alle de boliger vi efterhånden drifter for ejerne.

Store milepæle i året der gik

Vi har i løbet af 2022 købt 17 nye boliger til vores foreninger, og runder ganske snart 50 boliger i drift hos MyHomes. Vi har budt velkommen til ejerfamilie nr. 350, som samlet har investeret i underkanten af en halv mia. kroner via MyHomes. Og flere end 600 interesserede har deltaget i LIVE events fra MyHomes boliger og i informationsmøder både online og face-to-face. Så travlheden bed sig fast, og vi rundede 20 medarbejdere i teamet.

For at sikre skalérbarheden i vores voksende forretning, har vi i løbet af året igangsat og gennemført første fase af et større digitaliseringsprojekt, for dermed at sikre effektivitet og enkelthed i alle led og en minimering af administration og manuelle processer. I sidste ende til gavn for MyHomes-ejernes pengepung.

Vi ser tilbage på en fantastisk sommer med Tour de France på 1. parket på vores kontor i Bredgade. Vi har sendt LIVE først fra et MyHomes sommerhus i Hornbæk og for nylig fra en villa, vi har bygget fra grunden i Piemonte.

Forude venter et spændende og travlt forår  

Vi arbejder konstant på at skabe fornyelse, og 2023 bliver ingen undtagelse. Vi har netop gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de mange tusinde trofaste følgere vi har. Svarene kommer til at indgå i den videre udvikling af MyHomes, og selvom det stadig er for tidligt at løfte sløret for hvor og hvordan, kan vi godt afsløre, at vi kommer til at sætte en del nye skibe i søen, som vi glæder os til at berette meget mere om.

Følg med i vores nyhedsbreve eller her på vores hjemmeside og på Linkedin, Facebook og Instagram, hvor vi løbende beretter om vores udvikling som virksomhed og ift. boliger og puljer.

Hvis man skal tro økonomiske eksperter, er der lys forude for inflation og energipriser, og dermed renteudviklingen, så mere normale tilstande kan vende tilbage i løbet af de kommende måneder. Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til at tage hul på 2023 og til at dele endnu flere succeser med alle involverede.

Jeg skylder en stor tak

På trods af en klar vision og ganske høje ambitioner, havde jeg tilbage i 2016 ikke fantasi til at forestille mig den udvikling vi har gennemgået, og hvor vi er i dag. MyHomes er ikke længere en opstartsvirksomhed, men en veletableret og velfungerende organisation med mange dygtige mennesker under samme tag.

Jeg vil derfor afslutte med at sende en særlig tak til alle de dygtige medarbejderne i Team MyHomes samt til vores loyale samarbejdspartnere der trods udfordrende markedsvilkår med vedvarende prisstigninger på boliger og lange ventetider på materialer og håndværkerteams, er lykkedes med at levere en række fantastiske boliger. Og slutteligt en tak til alle MyHomes-ejere, der i det forgangne år har gjort det både begivenhedsrigt og sjovt, og fremfor alt muligt at videreudvikle vores koncept og fortsætte væksten af vores virksomhed.

 

Rigtigt godt nytår.

Finn Christensen